×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 26. marts 2020, Kl. 09:45 til kl. 12:00

Det forunderlige univers
ved Hans Kjeldsen, professor og astronom på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Nysgerrighed og fascination har altid været væsentlige drivkræfter bag vores trang til at undersøge naturen i et forsøg på at forstå sammenhængene i den verden, som omgiver os. Selv i dag rummer universet et utal af spændende gåder - både løste og uløste. Foredraget vil komme ind på, hvad vi finder derude blandt stjernerne og blandt andet omtale Sorte huller og de seneste målinger af disse ekstreme objekter. Foredraget vil også knytte til ved Big Bang, solsystemet og søgning efter planeter omkring andre stjerner. I foredraget vil også indgå en diskussion af, hvordan naturvidenskab undersøger verden samt hvilke typer af spørgsmål og svar, naturvidenskaben rummer. Foredraget vil blive illustreret med en serie af billeder fra det forunderlige univers.

Højskoleformiddage er et samarbejde mellem Domkirken, Sankt Markus Kirke og Vor Frue Kirke.

Foredragene finder sted kl. 9.45-12.00 i Domkirkens hus, Skt. Clemens Gård, Kannikegade 12,1.

Kaffe og rundstykker koster 20 kroner.

Sted Kannikegade, 8000 Aarhus C
Pris
20 kr. inkl. kaffe og rundstykker